fredag den 28. september 2012

Pizza italian/sicilian style!


Pizza med pommes frites, mayonnaise og ketchup.. ikke ligefrem min livret! :)

En del tid hernede..!

Skrevet torsdag d. 27. september 2012

Okay, nu skal i høre, der er gået noget tid siden jeg har skrevet, men nu kommer der en kæmpe roman! :D

Jeg startede i skole fredag d. 14. september. Det var okay, og især fordi det kun var i 2 timer. De første 4 dage i skole var kun i 2 timer pr. dag. Det var jeg meget glad for, for selvom vi ikke havde undervisning men snakkede med hinanden, var det stadig en smule kedeligt, fordi jeg har svært ved at snakke med de andre, fordi deres engelsk ikke liiiiiigefrem er det bedste.. I min klasse er vi 16 piger og én dreng, det undrer mig at der nærmest ikke er nogle drenge på skolen, måske det er fordi det er en sprogskole? det ved jeg ikke lige. Men det finder jeg vel ud af. Men det gør det heller ikke ligefrem nemmer at de skriver på en vildt underlig måde! Det ligner ikke almindelige bogstaver, men det påstår de at det er.. åbenbart. Jeg synes nu mere det ligner et helt andet sprog. Engelsktimerne er ALT for nemme! Altså når ens lektie er at beskrive hvad min mormor har på af tøj på et billede, det taler for sig selv hvorfor de ikke er verdensmestre i engelsk. Især da jeg er lærerens assistent og hjælper hende med at udtale nogle af ordene rigtigt. Det er som om at læreren ikke lader eleverne tænke selv! En af dagene i skolen kedede vi os virkelig meget, så nogle piger fra klassens, inkl. mig havde tegnet overskæg på vores finger og satte fingeren op til læben. Vores engelsklærer lod som om hun ikke så det. Men da der kom en anden dame ind i vores klasse prøvede vi igen, og hun var flad af grin, selvom hun prøvede at skjule det. Vi grinede også selv, for det var virkelig svært at holde masken! ;) I morgen strejker lærerne ! Jubiiiiiii ! Lørdag strejker vi! Har stadig ikke rigtigt forstået hvorfor, men det er da helt i orden med mig! :D

Jeg startede til basket i 'Nuova Virtus Ragusa' tirsdag d. 11. september. Det gik helt fint. Træneren virker glad for at jeg er på holdet. Han har sagt til mig at han synes jeg spiller godt, og det er godt at jeg bruger hjernen når jeg spiller, men det er lidt underligt, for Jesper(min basket træner i Danmark) har altid sagt til mig at jeg ikke skulle tænke for meget, for når jeg bruger hovedet, ja så går det galt! Træningerne er faktisk ikke så hårde som jeg havde regnet med. Man starter med at sjippe. Men den ene gang, som var i går, skulle vi løbe i 10 min. interval. Det var virkelig hårdt! Men det er ikke så hårdt, for der er ca. 18 på holdet, så man står meget mere stille end jeg gjorde i Holbæk da vi kun var 5. Jeg træner 3 gange om ugen, og så er der kampe i weekenden. De starter om ca. en måned, og der skal jeg bl.a. en del til Palermo! Det er super fedt! :D Det er virkelig en udfordring ikke at forstå hvad det er træneren siger man skal gøre. Selvom han viser det med en ny øvelse, så er det stadig svært, fordi jeg tit bliver sat på banen først. Her spiller jeg mest playmaker. Han laver ofte et hold som han kalder for 'alto' som betyder høj. Det hold er ikke så høje, men det er de bedste og ældste spillere, og det hold kommer jeg tit på. Nogen er dem er virkelig gode og det er rigtigt fedt at få lov til at få muligheden for at spille mod et forsvar, det kunne vi jo ikke ligefrem i Holbæk. Men jeg savner nu HBBK! Især tøserne! Og ja også lidt Jesper der råber af mig fordi jeg ikke bruger venstre hånd.. det får jeg selvfølgelig også en bemærkning for her en gang i mellem!

Her går man ud ikke ud fredag aften, men lørdag aften fordi der også er skole om lørdagen. Jeg skulle have været ude men nogle venner, men fordi at vi så skulle sove i en anden by, kunne jeg ikke tage med pga. AFS' regler :/ Så i stedet for tog jeg hjem til Deborah sammen med Graziella, Claudia og Deborah's søster. Vi spiste pizza og så en smule af en Harry Potter film. De prøvede at lære mig noget italiensk og jeg prøvede at lære dem en smule dansk. Det lød helt vildt sjovt! Jeg tør nærmest ikke at tænke på hvordan det må lyde når jeg snakker italiensk! :O Selvom det var Federico's 2 års fødselsdag var jeg ikke hjemme om aftenen. Men heldigvis tog Massimo nogle billeder alligevel!

Det har regnet en smule hernede, men jeg har kun været ude i regnvejr én gang. Det er meget regn når det rent faktisk kommer. Og mor; Jeg har på ingen måde behov for regntøj! ;)

Søndag var jeg hjemme hos mormor(nonna). Hun har et stort hus som ligger ca. 10-15 min. kørsel fra Ragusa. Huset er bygget på gammeldags vis og er fyldt med en masse gamle ting. Mange gode minder og endda også nogle ting hun selv har lavet. Haven er fyldt med en masse træer! Selv store kaktusser med frugt på, som skulle være vildt delikate, og som ikke ligefrem er billige i supermarkedet. Men jeg synes nu ikke det er noget særligt. Det var mest bare et samling af kerner. Men de var meget flotte at se på! Hun har også en masse dyr. Hun har 3 små katte, 2 store katte (tror jeg nok) en stor hund som hedder Tommy, en lille hund der hedder Perlina og et bur udenfor hvori der er fugle, en gås, en hane og en høne som lægger æg som de spiser! Jeg blev mega bange for den store hund, fordi den slikkede min arm og gik rundt efter mig og slikkede sig om munden! 'Il cane mangia mio!' Jeg ved ikke hvor mange gange jeg endte med at få sagt det! (det betyder: Hunden spiser mig!)

Jeg er begyndt på min italiensk undervisning med AFS, men jeg synes ikke ligefrem det er det mest spændende.. Læreren får mig til at føle at jeg virkelig er dårlig til italiensk, men det er ski da ikke min skyld at de 3 andre jeg har italiensk sammen med alle er mega gode og allerede kunne snakke italiensk med deres familie da de ankom!

Claudia blev 17 her for leden dag. Jeg var til fødselsdag hos hende om aftenen, sammen med de andre. Det var virkelig hyggeligt! Vi fik dolce ! Dolce, dolce, dolce... Det er nu ikke helt skidt!

Dagen efter blev Enrica 17 år. Så jeg var til fødselsdag hos hende også. Det var super hyggeligt, selvom jeg var meget træt. Vi fik en form for islagkage. Her får man meget lækre kager og desserter! Mi piace ! :D  

Dum,  sød og naiv som jeg jo er pakkede jeg da selvfølgelig min sædvanlige gymnastiktaske som jeg tager med i skole. Da jeg sætter den på gulvet i klassen gloede ALLE vildt underligt på mig og begyndte at grine, men prøvede at lade være. Alle kom i joggingbukser eller leggings og der var INGEN med gymnastiktaske.. Det var virkelig pinligt. Men i dag havde jeg idræt for anden gang og denne gang uden gymnastiktaske :D

Jeg har været lidt sammen med mine veninder fra klassen, men er mere sammen med mine venner uden for skolen. Vi gik hen til et shopping center og spiste frokost. Det var meget hyggeligt.

I dag i skolen kom jeg derhen kl. 08.00 men læreren kom ikke så havde en fritime. Fra 9-11 havde jeg timer og så skulle jeg have idræt bag efter i 2 timer, men der kom ikke nogen lærer så vi fik lov til at gå hjem da kl. var 11.45 :D Her er det ikke altid at læreren lige dukker op, men så finder man bare på noget spændende at lave, som at tegne overskæg på fingrene, lave telefon-fis eller tegne på bordet.

Jeg har mødt farmor for første gang, men skulle i bad så noget kun at sige hej, for da jeg kom ud igen var hun væk :/ Jeg har også mødt min onkel/morbror. Han var virkelig sød og flink. Han har lavet en cd til mig med nogle forskellige numre på. Jeg vil meget gerne møde resten af min familie!

Jeg er begyndt at savne mine venner og min familie hjemme i Danmark, og selvfølgelig også min bedste veninde i Portugal!

Jeg har været ude at shoppe et par gange. Her er to ret store shoppingcentre. Lige efter min smag!

Jeg introducerede pandekager med syltetøj og sukker for mine italienske veninder og min veninde fra Belgium. De var ikke ligefrem begejstrede, men det var nu kun Claudia der spyttede det ud! :) De havde aldrig hørt om pandekager med sukker?! Kun Pauline ! :O
Her spiser man heller ikke pizza med kebab! De synes det lød virkelig underligt! Her spiser de så pizza marguerita med pommes frites, ketchup og mayonnaise! Det har jeg prøvet at smage, men når jeg nu ikke ligefrem er så glad for ketchup så tror jeg bare at jeg holder mig til at spise det uden ;)

Jeg har været nede på marinaen. Det er virkelig flot og jeg fik en vildt god is! :) Jeg var der sammen med Stella og Federico. Det var virkelig hyggeligt!

Jeg drikker kaffe hver morgen. Der er endda en automat på skolen hvor man kan købe kaffe. Men det er nu meget bedre på en bar! Sort espresso med en masse sukker! 

I morgen er der kamp. Vores U-17 hold mod drengenes U-14 hold. Jeg håber virkelig at vi vinder, for ellers er det virkelig pinligt!!!!!!!! Vi er et hold på ca. 15 stykker, så der er fem der ikke kan få lov til at spille til kampen. Jeg har fået at vide at jeg skal spille og blev råbt op som en af de første. Der er et 'amatør-hold' som kun består af dem som er under 17. Så er der et hold der spiller i 'serie c', hvor at der spiller de 6 fra vores hold der er mellem 19 og 27. Og jeg blev den 7. på holdet!!!! Så nu skal jeg spille med nogen der er ca. 5-10 år ældre end mig :O ! Og så er der 3 af de andre for holdet som også kommer med til kampene. Efter træningen i dag tog jeg ud for at løbe en tur. Bare lige for at tjekke området. Det var en god tur, men på halvvejen blev jeg sindssyg bange og troede jeg skulle dø! 2 kæmpe hunde stod op af et hegn ca. 15 cm fra mig og gøede vildt højt! Jeg blev så bange at jeg løb ud på vejen :O Ellers var min 6 km tur ellers meget god. Det tog ca. 25 min. Tror jeg skal have købt mig nogle nye løbesko, for min ryg er helt færdig!

Nu er der ikke rigtigt mere fra mig i denne her omgang. Men jeg har det super godt og jeg hygger mig nu pænt meget!

Endnu flere facts:
- i skolen når læreren går ind i klassen, rejser man sig op og siger 'buongiorno'
- i skolen når læreren går ud af klassen, rejser man sig op og siger 'arriverdeci'
- der er en kaffemaskine på skolen
- man har bøger i idræt
- skoleskemaet ændrer sig hele tiden
- de har sommerferie fra midten af juni til midten af september!
- man kan på intet tidspunkt have shorts på i skolen, uanset hvor varmt det er
- rigtig mange af de unge har en scooter
- nu har jeg set 20 cykler! :O
- nogen gange får læreren en af eleverne til at hente kaffe for sig.
- læreren går ofte midt i en time, fordi de ikke sidder og glo på os arbejde!
- man kalder læreren ved efternavn
- når man bliver råbt op er det ens efternavn de siger først (og nej, de kan ikke udtale 'Lerche')
- de spiser ikke pasta med ketchup
- bogstaverne skrives anderledes
- de drikker meget kaffe, også de unge fordi at det er kedeligt i skolen
- man køber for 200-300 € skolebøger om året pr. person!
- de har kun 10 min. frikvarter på en dag!
- de drikker kun vand af flasker, det er underligt ikke bare at drikke af hanen!
- der er vildt mange der bruger briller!
- der er en slikautomat på skolen
- man har kun sele på i bilen hvis man ved der er politi i nærheden
- man spiser is i brioche!

Jeg saaaaaaaavner dig Niko! <3
 Jeg har altså svært ved at skrive notater når jeg ikke kan læse hvad det er læreren skriver!:
 Federico's fødselsdag! Buon compleanno fratello!
Hjemmebagt varm kage som er skåret over på midten og i mellem er der NUTELLA ! Det spiser vi jo meget af herhjemme :D
 Claudia's fødselsdag, på terrassen, dolce: 
 Overskæg i skolen! :D
 Enrica's fødselsdag med veninderne:
 En gammel antik radio hos mormor:
 Mit yndlingssted i mormors have:
 Facaden af mormors hus:


Mit nye mobilnummer: +39 331 908 76 57 i er meget velkommen til at skrive!
Vi ses om en 9 måneders tid ;) Ciao!

mandag den 10. september 2012

Hej alle! Nu synes jeg efterhånden det var blevet tid til endnu et indlæg!

Fredag tog jeg af sted til Kastrup for at flyve til Rom! Der blev vi mødt af nogle frivillige fra AFS, som tog os med hen til det hotel hvor vi skulle være. På hotellet sov de 5 danske piger og en pige fra Færøerne sammen på et værelse. Den første dag på camp'en skete der ikke rigtigt noget, for alle var ikke ankommet til hotellet før kl. 01.00 lørdag nat. Så vi snakkede bare med nogle af de andre udvekslingsstudenter og spiste aftensmad (pasta i tomatsovs og en form for en stor chickennugget)

Lørdag stod vi op, spiste morgenmad, som åbenbart kun består af kage og cornflakes. Derefter gik vi hen til en Italiensk privat skole og havde undervisning til kl. 18 ! 7 timer med undervisning (Hvor de fortalte os nogle ting som vi skulle gøre når vi så vores familie første gang og nogen ting som man gør i Italien) Heldigvis havde vi også 2 timers pause!

Søndag stod vi op kl. 7 og spiste morgenmad kl. 8, som igen bestod af kage og cornflakes. Da kl. var 12.30 blev jeg hentet med bus og kørt til lufthavnen, vi ventede ca. 1,5 time på at vi skulle med flyet, så mig og Aleyson (fra USA) gik op og købte parfume og M&M's. Hun er virkelig sød! Hun bor i den sydlige del af Siracusa, så det er heldigvis ikke så langt fra Ragusa.
Da vi ankom til lufthavnen i Catania, var vi alle sammen meget spændte på at se vores familie! Da mig og Cathrine (fra Canada, skal bo i Ragusa) havde fået vores kufferter, ville vi rigtig gerne hen til døren og se vores familie for første gang, men da der var nogle problemer med at få Aleyson's kuffert, så stod vi og ventede edderspændt i 20 min. Da vi endelig havde fået fat i kufferten og skulle til at træde ud af døren, stod der en masse familier, de havde skilte med hvor der stod 'Benvenuti' og det råbte de til os da vi kom ud. Min værtsfamilie havde fået øje på mig og stod og råbte 'Laura! Laura!!!' Vi er 4 der skal til Ragusa, og vi fik alle taget et billede sammen. (En fra Tyskland, Canada, Belgien og mig) Jeg fik en meget fin buket blomster af dem! Da vi kørte hjem i bilen, snakkede de italiensk, jeg forstod ikke så meget, men Andrea (Min lillebror på 6) snakkede hele vejen! Han er vildt sød og smiler hele tiden. Han EEEEEEEEELSKER chokolade! Federico var ikke med i bilen, han var derhjemme sammen med mormor.
Vi bor i en stooooor lejlighed. Jeg har et stort værelse (LYSERØDT!!!!) Og da vi trådte ind af døren stod der 'Welcome' og i stuen var der balloner og der stod 'Benvenuta'. Mormoren er virkelig sød! Det er de alle sammen.
Da jeg havde været i bad og fået noget rent tøj på, og ja man må ikke gå rundt med vådt hår, så det skulle jeg tørre. Min værtsmor havde bagt 2 kager! En med citron og en med chokolade. I al hemmelighed, havde de inviteret 7 af Marzia's (Min værtssøster, som er i Canada som udvekslingsstudent) bedste venner. De var meget søde, og gav mig et hvidt ur i gave, da jeg ankom fik jeg en blå taske af min værtsfamilie. De spurgte mig om nogle få ting, de er ikke så gode til engelsk, det havde de meget svært ved. Vi fik pizza og pomfritter, de spiser pomfritter ovenpå pizza med ketchup og sennep! Det er altså lidt underligt! :) De kunne se jeg var meget træt, så de gik ikke så sent. De spurgte mig og jeg havde lyst til at gå med dem ud, og den ene sagde: 'See you tomorrow'. End til videre lader min værtsmor mig ikke rigtig hjælpe med noget, det eneste er at jeg gerne må hjælpe med at dække bord, men KUN hvis jeg har lyst.

Mandag blev jeg vækket af min værtsmor kl. 09.30 og så kørte vi ind til byen for at købe de bøger som jeg skal bruge i skolen, vi har ikke fået købt dem alle sammen endnu, men skal gøre det senere på ugen. Her er dejlig varmt, lige under 30 grader! kl. 17 bliver jeg hentet af Graziella (Marzia's veninde) Jeg ved ikke hvad vi skal eller hvad jeg skal ha' på :O

Fakta om Italien og min familie:
- Man bruger ikke sikkerhedssele, men sætter en i, ligesom taxachauffører så bilen ikke larmer.
- De bruger ikke solcreme.
- Federico skriger ret meget.
- De elsker nutella.
- Man spiser KUN kage og kiks til morgenmad.
- Man går i skole 6 dage om ugen.
- Man spiser frokost kl. 13.00-13.30.
- Man har fri fra skole kl. 12.30-13.00.
- De har et 'beach house'.
- Alle de unge køre på scooter.
- Man cykler overhoved ikke.
- Jeg har slet ikke set en eneste lyshåret pige endnu.
- Der er en altan hele vejen rundt om huset.
- Jeg bor 300 m fra McDonalds.
- Mælk er en blanding af sødmælk og fløde.
- Man har sko på indenfor.
- Min værtsfamilie regner med at jeg kan snakke italiensk om 1 måned! 

Blomster fra min værtsfamilie:

 Min stue:
 Gangen, 'Welcome':
 Køkkenet:
 Gangen igen:
Mit værelse:
 Til de 4 i Jyderup, jeg har nu fødselsdag d. 26.03 ;)
Lige nu er der ikke mere fra mig! Men sådan er det ! Vi ses! Hyg jer..

lørdag den 1. september 2012

6 dage til! Overmegameget spændt!

Ciao! Nu er der kun 6 dage tilbage til jeg rejser! Det er jo lige om lidt! Jeg er så spændt og kan på ingen måde vente med at se hvad der ligger forude. Jeg glæder mig super meget til at møde min familie, og selvfølgelig også til at komme på camp!

I går holdt jeg afskedsfest for min familie og nogle venner. Det var hårdt at tage afsked, selvom det stadig føles lidt uvirkeligt faldt der stadig en tårer eller to. Jeg kommer til at savne dem alle meget, men er også meget glad for at jeg nu er endnu et skridt på vej til at skulle afsted!

Nu må vi se hvornår der kommer endnu et lille oplæg herinde!