torsdag den 15. november 2012

9 uger i Italien !

Hold da helt op hvor tiden den går stærkt! Jeg har heeeeelt glemt at jeg har en blog som jeg også skal huske at skrive på.. Det må i undskylde. Men bare rolig, jeg har ikke glemt jer ! Overhoved ikke, og jeg savner jer selvfølgelig også. Det er bare en smule svært at blande mit danske liv og mit italienske liv sammen, det er som om det er to helt forskellige ting..

Der er sket en del.. Det må man vidst sige.. Hvor skal jeg starte.. hm..
Jeg har skrevet dagbog for hver eneste dag hernede, læser dem igennem, så i kan følge med hvad der er sket ved de forskellige emner i løbet af den sidste 1.5 måneds tid ;)

STREJKE
Her har der været en del strejke.. Fx d. 28. september, der strejkede lærerne, og d. 29. der strejkede eleverne. Så d. 28. blev jeg hjemme og sov. D. 29. tog jeg til 'Le Masserie' (et shoppingcenter tæt på skolen) sammen med nogle piger fra min klasse. Det var nu meget hyggeligt. Vi var også på et typisk italiensk tøj/mad marked, det var virkelig fedt ! Det minder lidt om det jeg har set de andre gange jeg har været i Italien :) Lørdag (17. november) er der strejke igen. Jeg skal soooove længe! haha! Og d. 24. november er der strejke igen ! :)
P.s. lad vær' med at spørg mig hvorfor der er strejke.. for jeg ved det ikke ;)

BASKET
Vores første kamp var mod drengenes U-14 hold.. Jeg var en af de 13 spillere som blev valgt ud og spillede nu fint nok.. Jeg startede på banen sammen med 4 andre holdkammerater. Træneren valgte så at jeg skulle dække en ca. 185-190 m høj og meget muskuløs dreng.. Det var jeg da overhooooved ikke bange for.. nej nej -.-' Jeg har haft en del problemer med min ryg. Så der var ca. 1.5 uge hvor jeg ikke spillede, jeg røg på medicin og kiropraktor, det var i starten af oktober. Det er ikke blevet bedre.. men jeg fik at vide at det er fordi at min ryg er skæv.. jeg kan ikke hjælpe min ryg på nogen anden måde end at blive ved med at spille. Jeg var også til en test hos lægen for at tjekke mit helbred. Jeg skulle bl.a. tjekke mit syn, men der har vi jo det problem at jeg ikke ved hvad de italienske bogstaver hedder haha! Men jeg fik lov til at sige det på engelsk i stedet for ;) Jeg skulle også have tjekket min kondition, så der blev sat ti klistermærker med en metalting og påført ledninger på min brystkasse og ryg, så fik jeg en fin nettrøje over hoved og blev så sat på en kondicykel. Har fået nr. 42. Kampene er begyndt, men jeg kan desværre ikke begynde at spille endnu fordi at papirerne som der skal til for at jeg kan spille ikke er i orden endnu :( Jeg håber snart de er i orden, så jeg ikke bare skal sidde på tilskuerpladserne! Jeg var i biografen i går og se den sidste twilight-film med to af mine veninder fra basket. Det var faktisk en virkelig god film! Den kan anbefales (men se lige de fire andre først ellers er det lidt svært at forstå handlingen!) Jeg forstod mere end jeg havde regnet med at jeg ville. Selvfølgelig var den jo på italiensk, men heldigvis snakkede de lidt langsomt..

ITALIENSK UNDERVISNING
Ja.. Det er jeg godt nok ikke særlig begejstret for! Men det er nok fordi at jeg er så meget bagud i forhold til de andre 3 AFS'ere i min lokalforening..Men nu er det blevet bedre. Jeg snakker nærmest kun italiensk nu. Men jeg snakker nu engelsk med mine AFS-venner. Jeg forstår mere og mere fra dag til dag.

MINE VÆRTSØSTERS VENINDER
Jeg har været lidt ude sammen med min værtsøsters veninder. Men på det seneste har jeg ikke set dem så meget. Det er jeg faktisk ret ked af. Jeg var på diskotek med mine veninder i starten af oktober.. (;

VÆRTSFAMILIE
Jeg har haft lavet dansk morgenmad til min værtsfamilie hernede. Kanelsnegle, brød med syltetøj og ost. Pandekager med syltetøj og sukker. De var begejstret for kanelsneglene, det andet kunne de nu godt klemme ned, men ikke af begejstring ;)
Jeg har været på en form for dyreskue med Massimo og Andrea, det var virkelig hyggeligt! Men når jeg kiggede på alle de traktorer som der var, kom jeg til at tænke på Mathias.. (min 5-årige fætter) Der er nu ikke nogen der ved så meget om traktorer som ham ! ;) Jeg fik en kæmpe cannollo med chokolade-creme... Totalt mums! (det er en siciliansk dessert) Man kunne købe 'panino con carne di cavallo' (sandwich med hestekød) det er seriøst bare for klamt! Det får de mig altså ikke til at spise..  Jeg har haft en smule fights med Andrea.. Han kan altså virkelig være irriterende nogen gange.. :) Jeg har stadig ikke mødt min familie endnu.. Kender kun et par enkle stykker.. Det er jeg ret ked af. :/ Jeg lavede risengrød til Stella, Massimo, Fabrizio(onkel) og Nonna(mormor). Det syntes de smagte virkelig godt! Haha !

MAD
Jeg spiser pasta til frokost mindst 6 gange om ugen, jeg er ikke blevet træt af det endnu.. ;) Kiks... OMG!!! Kiks her og kiks der... de spiser sindssygt mange kiks! Til morgenmad, til mellemmad osv.. Og når ja.. mælk.. det drikkes varmt og når man køber det bliver der kun sat én liter på køl af gangen! Underligt.. i hvert fald for mig.. :) En dag da jeg spurgte Stella om jeg måtte tage en fersken med i skole, sagde hun "sí" og lugtede så til frugten for at finde en god én! Frugten hernede er mega lækker! Man spiser på ingen måde dårligt hernede.. Der er rigeligt med 'dolce' (desserter).. Stella har købte et 5kg-glas nutella d. 3. oktober. I dag er det d. 15. november.. Jeg tror der er ca. 400 g tilbage! Haha Har så desværre også taget 5 kg på haha! Det skal nok gå! Jeg har fundet rugbrød! Jeg skulle godt nok i en helseforretning for at finde det, det var så tysk og smagte ikke særlig godt, men whatever, det jo rugbrød :P

SKOLE
I starten følte jeg mig pænt meget udenfor i skolen, men det var bl.a. fordi at jeg ikke rigtigt kunne snakke med nogen. Men nu går det lidt bedre og jeg tager da også lidt prøver og laver lidt fremlæggelser og sådan.. Her kommer lærerne ALTID for sent.. det kan være mellem 5 og 45 min.. I min første klasse var engelsk på ca. et 5. klasses niveau.. men i min nye klasse, som jeg i øvrigt har gået i i en måned nu, er det nogenlunde på samme niveau som det jeg havde i Danmark. De er klart bedre til grammatik end jeg er, men fik da scoret 7.5 i grammatiktesten (svarer til 7 med pil op ad) så det er vel fint nok.. Jeg skiftede klasse fordi at jeg skulle have flere sprogfag. Så nu har jeg både engelsk, tysk og fransk. I tysk er jeg ca. på samme niveau som de andre og i fransk fatter jeg ikke en meter! Men jeg begynder på at lære fransk nu, og heldigvis har jeg to søde AFS venner som snakker fransk der kan hjælpe mig ;) Jeg skal højst sandsynligt med min nye klasse på lejrskole til London! Min yndlingsby! Det er i marts.. nu må vi se om jeg også skal med. Vi skal også i teater. Jeg har også kunst, jeg er ikke den bedste tegner, men det er nu meget hyggeligt alligevel, det er i hvert fald bedre end filosofi! ;)

AFS VENNER
Allerede fra starten af blev jeg super gode venner med de tre andre piger som er i min lokalforening. De er alle super søde! Jeg er virkelig ked af at Pauline tager hjem om ca. 2 uger :( Det bliver ikke det samme uden hende :/ men så må vi andre tre bare tage os af hinanden! For ca. en 3 ugers tid siden var jeg i spa, sauna og dampbad med Pauline på et 4-stjernet hotel. Det var super sødt af hendes mor at hun tog os med derhen! 

AFS LOKALFORENINGEN
Vi har været til et par AFS-middage, som alle er gået fint. Den første var min familie med til, men den anden var de ikke.. Jeg tror ikke de orkede det.. Det er også ligegyldigt, jeg havde det sjovt alligevel!

VEJRET
Altså.. Det kan godt være at jeg er på Sicilien.. Meeeen det er altså ikke altid super godt vejr! Det regner faktisk okay meget. Men andre dage er det koldt, selv for mig. En 17 grader ved middagstid er koldt. Når det er ca. 15 grader her går alle med tykke vinterjakker og huer. Jeg overvejer selv om jeg ikke burde følge strømmen og anskaffe mig en vinterjakke!

AFSLEJR I PALERMO
Der var ca. en 4-timers tur til Palermo i bus.. det føltes dog ikke som så lang tid fordi vi havde det så sjovt.. :) Jeg har fået en masse nye venner efter vi var på campen, desværre bor de alle sammen ca. en 3 timer væk :/ Vi lavede en masse sjove AFS-lege og fik spist en masse god mad. Vi boede på et hotel, hvor jeg delte værelse med Pauline og Catherine. Jeg ville ønske der var camp/lejr hver eneste måned! Det var heeeelt fantastisk! Vi skulle lave en præsentation af vores eget land, jeg fik lavet en fin tegning af bl.a. den lille havfrue som andre åbenbart mente ikke var dansk. Jeg fik snakket en del med en pige fra Færøerne, for hende kunne jeg jo snakke dansk med! Jeg kunne også snakke dansk med en norsk pige og en AFS-frivillig som der havde været i Norge for tre år siden. Jeg blev spurgt flere gange om jeg var helt sikker på om Danmark ligger i Europa.. Typisk.. -.-'

TØJSTIL OG MODE
Altså tøjstilen hernede er meget forskellig fra person til person. Fx pigerne går meget med bluser der er for korte til dem så man kan se deres mave når de strækker sig, til gengæld er der kun få der går med bluser med udskæring, og så er de meget glad for at gå med bluser med fx tryk af disneyfigure! Pigerne går til hverdag med enten ingen make-up eller meget make-up, som nogle af eksemplerne i følge mig ville passe bedre til lørdag aften på diskoteket. Pigerne har næsten alle fyldt det ene håndled med armbånd. Mange venindearmbånd, så der er mange som der har det samme på.. Drengene går meget med hættetrøjer og tørklæder. Her kan du sagtens gå med det samme sæt tøj flere dage om ugen uden at det er et problem.

Der er altså ikke mere fra mig lige i den her omgang, desværre har jeg ikke fået taget specielt mange billeder fra de to første måneder, men jeg skal nok snart få lagt nogle billeder ind af det der er hernede ;)
Ha' det godt og savn mig nu ikke alt for meget ;) hihi